Ludvig Holberg ‘De usynlige’

De to teatre fejrer 300-årsdagen med Holbergs mesterkomedie  ’De Usynlige’. I Commedia dell’Artens legende, elegante stil  fyrer komedianterne en tretrinsraket af. Et brag af forførende lyster eksploderer i mødet med publikum, et musikalsk og charmerende gøglerspil folder sig ud og bliver til en regnbue, hvor guldet glimter i begge ender.

Forestillingen får premiere i Akademihaven i Sorø lige efter Sankt Hans i midsommeren 2022, hvorefter den i efteråret drager på turné i Danmark og Norge med gæstespil til Sorøs venskabsby Eidsvoll. Derfra går turen videre til Bergen, Holbergs fødeby. Turnéen runder  af på Holbæk Teaters hjemmebane i november.

Komediens historiske vilkår

i forhold til 300-årsjubilæet

Lille Grønnegade Teatret i København levede på veksler og lånt tid i 1720-erne. Fra først til sidst plaget af bundløs gæld.

Holberg fik ikke penge for komedierne, skrev dem af lyst, levede af professorgagen og sit forretningstalent. Konkurrenterne i form af gøglere, linedansere og den stærke mand på volden trak mere i publikum. I 1725-26 lå teatret i gælds-dvale næsten et år. Med sine bedste tekster, som han havde oversat til fransk, drog han til Paris. Ingen var interesseret.

Men han oplevede suset fra Molière og den italienske maskekomedie, Comédie Italienne, som havde besat Paris. Inspirationen gav ny energi og satte brand i fjerpen og blækhus.  Så da han kom hjem, fangede han stilen og fik stimuleret tilskuertallene. ’De Usynlige’ blev født: To mænd og fire kvinder flintrer rundt efter den altopslugende kærlighed. Hormonerne bobler og syder og springer som varme kilder. Hidsigt begær og pirrende fantasier forvandler kroppen til et festfyrværkeri.

Men det blev kun en stakket frist. Teatret måtte lukke 25. februar 1727, knap 4½ år efter åbningen 25. september 1722. Den bedste, morsomste og mest sanselige komedie ’De Usynlige’ nåede ikke engang frem til urpremiere. Først 20 år senere, efter Københavns brand i efteråret 1728 og pietismen under Christian VI, kom den på scenen, da Komediehuset på Kgs. Nytorv/Den Kgl. Danske Skueplads stod færdig i 1747. Her fik den én opførelse. Publikum var efter de tungsindige, pietistiske år blevet for snerpede og tålte ikke så frimodige løjer.

Undervejs krydres lystighederne med nogle af de berømte scener fra Holbergs store skatkiste:

Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Drømmer jeg eller er jeg vågen? Morlille er en sten …

Og når han bliver spurgt: Hvorfor skrev du ikke så mange og store roller til os kvinder? svarer Ludvig som Danmarks første feminist: I er ikke så latterlige som mænd!

 

 

Forestillingens  grundpiller

Hovedpersonerne:

Leander: En lyrisk og følsom yngre mand.

Leonora, Leanders Usynlige: En yngre yndefuld kvinde med ben i næsen.

Harlekin, Leanders tjener: En musikalsk, robust og rå børste af hankøn.

Columbine, Harlekins fæstemø: Med vittig selvfølelse og ironisk humor holder hun det hele på plads.

Magdelone, Harlekins Usynlige: Colombines trofaste veninde, som giver Harlekin råt for usødet.

Den Usynliges broder: Skærer gennem intrigerne og gør med percussion og slagtøj forestillingen til en musikalsk oplevelse..

Colombine spiller som ægte drengepige også den androgyne Ludvig Holberg med trekantet hat. Som forestillingens store overraskelse røber hun til allersidst komediemesterens sande identitet.

Producent: Holbæk Teater

Coproducent: Holberg Teatret.

Instruktør og tekstbearbejder: Niels Vandrefalk

Scenograf og kostumiér: Nina Schiøttz

Percussion og slagtøj, Den Usynliges broder/søster: Benita Haastrup